Signalerne fra den Internationale Olympiske Komite (IOC) er klare: Moderne femkamp er en af de 25 ”kerne-sportsgrene”, der er sikret en plads ved OL i 2016 og 2020 – og sandsynligvis også i tiden derefter.
Moderne femkamp er fortsat en olympisk kerne-sport
Formandens nytårshilsen 2012/13
DMF’s formand har skrevet en nytårshilsen til alle, der har været med på den ene eller anden måde i 2012:
“I ønskes alle et godt 2013 med håbet om at tingene som I stræber efter lykkes for jer i året. Tiderne er ikke lette for alle, og det er måske nu mere end tidligere vigtigt at støtte hinanden via de netværk vi har med hinanden. Fra DMF’s side kan jeg love, at vi vil gøre hvad vi kan for at hjælpe venner til de ting de gerne ser ske i 2013, på den ene eller anden facon. (…) Nedenfor giver jeg en kort oversigt over, hvordan jeg ser 2012, samt lidt tanker om, hvor vi måske er på vej hen i 2013.”
Læs Nytårshilsen 2012-13 (pdf)
Nyt: Bennys Blog
En blog om moderne femkamp! Glæden og spændingen ved moderne femkamp skal deles med flere. Det samme skal tips og tricks omkring træning – og alle aspekter deraf. Derfor søsætter DMFs formand nu ”Bennys Blog”.
Bloggen vil dække hele spektret, fra begynder til elite. Og man kan bare spørge, hvis man har noget på sinde. Oftest er svar på de spørgsmål, man går rundt med i hovedet, til gavn for mange flere end man umiddelbart tror.
Nu starter vi og ser så, hvor vi ender!
Nye regler for Combined Event
Den internationale femkampunion (UIPM) har på sin kongres netop vedtaget at justere den kombinerede løbe- og skydedisciplin, Combined Event (CE). Der skal nu skydes og løbes fire gange, til gengæld sættes løbedistancen ned til 800 meter.
Første OL-kandidatgruppe er i gang. Der er plads til flere.
OL 2016 starter idag! Det sagde vi den 14. august …..
Vi er nu igang med vores første elitekandidat-gruppe og er kommet rigtig godt igang.
Vi starter endnu et elitekandidat-hold op den 5. november. Men jo senere man forsøger at komme ombord, desto mere kræver vi at I allerede kan! Der er nu 26 måneder til kvalifikationsperiodens begyndelse.
Bredde-trekamp i Vordingborg
30 deltagere i alle aldersgrupper dystede den 29. september 2012 i det breddestævne, som Fægteklubben Trekanten Vordingborg havde arrangeret. Deltagerne kunne selv vælge om de ville deltage i fægteturneringen eller den kombinerede løbe/skyde-konkurrence – eller hele pakken. De fleste valgte at prøve kræfter moderne trekamp.